Årsrapport og ESG-regnskab

Årsrapport og ESG-regnskab 2024/25

På Lolland og Falster er vi meget beskedne, når det kommer til at vise og være stolte af virksomhedens resultater og fremgang. Hos Aage Maagensen synes vi, at det er en skam, da der findes en masse fantastiske virksomheder her på Lolland og Falster.

Med vores grafiske årsrapport håber vi at inspirere andre virksomheder til at skille sig ud, øge virksomhedens branding og signalværdi og ikke mindst formidle virksomhedens succeshistorier og ambitioner.

Vi har igen i år integreret vores ESG-regnskab i årsrapporten - ESG-delen kan du læse om fra side 22.

Om årets resultat fortæller direktør Thomas Henckel:
"Årets resultat er en klar forbedring i forhold til sidste års utilfredsstillende resultat. Vi har arbejdet målrettet med at øge vores effektivitet og optimere vores arbejdsgange, hvilket har givet et stærkt fundament for fremtiden. Endvidere har vi fokuseret på indtjeningen pr. kunde. Den positive udvikling er et resultat af et stort engagement fra vores medarbejdere og et fortsat fokus på kvalitet i alle led af vores opgaveløsning."

Læs vores årsrapport her.