I september kunne vi byde velkommen til Christine Haugaard, der er startet som trainee i vores landbrugsafdeling på kontoret i Maribo.
Christine er oprindeligt uddannet kontorassistent og har også erfaring som produktionsmedarbejder i landbruget – blandt andet med roefrøsanalyse – så hun er bestemt ikke ny i landbrugsbranchen.
Som trainee hos os begynder Christine med at have ansvar for nogle helt basale opgaver som bogføring og bilag, men efterhånden som hun kommer længere i sin uddannelse, skal hun også arbejde med regnskaber. Som trainee skal hun desuden på løbende skoleophold i Roskilde, hvor hun får mere kendskab til den teoretiske del af sin uddannelse.
Privat er Christine meget familieorienteret. Hun bor med sin mand og deres tre børn, og en stor del af fritiden går faktisk med børnenes fritidsinteresser. Alle tre børn spiller nemlig håndbold, hvilket betyder, at familien ofte bruger hverdagsaftener og weekender på træning, stævner og kampe.
Vi er glade for at have Christine med på holdet og ser frem til at følge hendes udvikling i landbrugsafdelingen!