Større løft i topskattegrænsen fra 2026

23. 09. 2025

Skattestyrelsen har netop offentliggjort de nye skattegrænser for 2026 – og der sker ting og sager. 

Hvert år justeres grænserne efter lønudviklingen to år tidligere. For 2026 betyder det, at tallene er reguleret ud fra lønningerne i 2024 – i år med en stigning på 4,8 %. Resultatet er en markant forskydning, især for topskatten.

 

Her er de vigtigste tal for 2026:

Skattegrænse / fradrag

2025

2026

Mellemskat (7,5 %)

641.200 kr.

Topskat (15 %)

611.800 kr.

777.900 kr.

Top-topskat (20 %)

2.592.700 kr.

Maks. beskæftigelsesfradrag

55.600 kr.

63.300 kr.

Maks. seniorfradrag

6.100 kr.

 

Mellemskatten – ny lettelse for de fleste

Fra 2026 indføres en mellemskat på 7,5 %. Den dækker indkomsten mellem 611.800 og 777.900 kr. – altså en halvering af topskatten i dette interval. Næsten 300.000 danskere forventes at ligge her og kan se frem til en skattelettelse på op til ca. 14.700 kr.

 

Topskatten – færre omfattes

Topskattegrænsen rykker markant op. Først når du tjener over 70.000 kr. om måneden (før AM-bidrag), lander du i den 15 % store topskat. Det betyder, at antallet af topskattebetalere falder til omkring 285.000 – og de får også en skattelettelse på omkring 14.700 kr.

 

Top-topskatten – for de allerhøjest lønnede

Den nye top-topskat på 20 % rammer kun de færreste. For at havne dér, skal du have en månedsløn på over 235.000 kr. før AM-bidrag. Under 5.000 personer ventes at skulle betale. Faktisk mærkes skatten først rigtigt, når årsindkomsten passerer 3,1 mio. kr., fordi de højtlønnede også får glæde af den forhøjede topskattegrænse.

 

Fradragene – lidt ekstra til alle i arbejde

 

  • Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,75 % og kan højst udgøre 63.300 kr. Det svarer til en skattelettelse på ca. 2.000 kr. for dem, der tjener over 41.400 kr. om måneden.
  • Seniorfradraget indføres fra 2026 og gælder for de to sidste år før folkepensionsalderen. Det giver en skattebesparelse på ca. 1.600 kr. for dem, der kan udnytte det fuldt ud.

 

Kort sagt:

2026 bliver et historisk år på skatteområdet. Flere slipper for topskat, mange får skattelettelser, og kun ganske få kommer til at betale den nye top-topskat.