|
Det kan være en rigtig fin løsning at lade sine børn hjælpe til i ens virksomhed, og også at blive aflønnet for indsatsen. Børnene får indblik i arbejdslivet, og virksomheden kan få løst en række praktiske opgaver.
Men ved forældres ansættelse af deres egne børn er der særlige regler at være opmærksom på, hvad angår beskatningen samt særlige krav til dokumentation mv.
Beskatningen afgøres af om forældrene driver en personlig virksomhed eller et selskab
Den største forskel ligger i, hvordan virksomheden er organiseret.
Driver forældrene en personligt ejet virksomhed, gælder hovedreglen, at et barn, som er under 15 år ved indkomstårets begyndelse, ikke beskattes af lønnen for arbejdet i virksomheden. Samtidig kan forældrene heller ikke få fradrag for lønudgiften. Er barnet derimod fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, bliver lønnen skattepligtig for barnet, og virksomheden kan som udgangspunkt få fradrag for lønnen, hvis barnet reelt har udført arbejdet. At ansætte sit eget barn i en personlig drevet virksomhed, hvor barnet først i juni fylder 15 år giver derfor skattemæssigt ikke mening.
Anderledes ser det ud, hvis virksomheden drives i selskabsform – eller i et I/S, hvor forældrene ejer virksomheden sammen med andre. Her kan løn til barnet i visse tilfælde behandles som almindelig løn, også selv om barnet er under 15 år. Det forudsætter dog, at lønnen faktisk bliver udbetalt af selskabet eller interessentskabet og ikke blot reelt af forældrenes egen andel i et I/S. Samtidig skal lønnen stå i rimeligt forhold til det arbejde, barnet udfører.
Hvordan beskattes børn af lønnet arbejde?
Børns løn skal behandles som almindelig lønindkomst. Når det gælder AM-bidrag, er reglerne ændret fra 2026. Frem til og med det indkomstår, hvor barnet fylder 17 år, er AM-bidraget 0 %. Fra og med det indkomstår, hvor barnet fylder 18 år, skal der betales 8 % AM-bidrag efter de almindelige regler – og det gælder for hele året, hvor barnet fylder 18 år.
Barnets frikort er i 2026 som udgangspunkt 54.100 kr. så længe de er under 18 år. Tjener barnet ikke mere end frikortsbeløbet, bliver der normalt ikke trukket almindelig A-skat. Tjener barnet mere, skal der trækkes skat efter barnets skattekort. Der findes altså ikke én fast skatteprocent, for det afhænger af barnets skattekort, bopælskommune og øvrige fradrag.
Børn får automatisk et frikort det år, hvor de fylder 13 år.
Skal der være en ansættelseskontrakt og er der krav om timeregistrering?
Ja – i mange tilfælde skal der være en ansættelseskontrakt. Efter ansættelsesbevisloven gælder reglerne for medarbejdere med mere end gennemsnitligt 3 timer om ugen over en periode på 4 uger. Så hvis barnet arbejder 3 timer om ugen, skal der udformes en ansættelseskontrakt.
Selv når der måske ikke formelt er krav om en ansættelseskontrakt, er det en god idé at lave noget skriftligt. Når man ansætter sine egne børn, ser Skattestyrelsen mere kritisk på dokumentationen end ved ansættelse af andre. Der skal kunne vises, hvilket arbejde barnet udfører, hvor meget barnet arbejder, og hvordan lønnen er fastsat. Lønnen skal være reel, altså dække et reelt stykke udført arbejde, ligesom lønnen skal være rimelig og tilfalde barnet. Hvis lønnen ikke svarer til arbejdet, kan fradraget i forældrenes virksomhed blive tilsidesat.
I praksis skal man derfor som minimum have styr på ansættelseskontrakt, timeregistrering, lønsedler og udbetaling til barnets egen bankkonto.
|
