Jacob er holdspiller

05. 08. 2020

Jacob Søndergaard Nielsen startede i revisionsbranchen som 20-årig. Nu 8 år senere arbejder han som revisor hos aage maagensen på Nykøbing-kontoret. Jacob er rigtig glad for at arbejde hos aage maagensen. Her er plads til at udvikle sig, og kontoret gør meget for at medarbejderne skal have det godt. Ud over arbejdet med tallene, er Jacob holdspiller.

 Jacob bruger mange timer i fodboldklubben TGB. Dels hjælper han med træningen af klubbens hold i Serie 2, og løber også selv på banen for holdet, når behovet er der i forsvaret. Jacob hjælper også klubben med administrative opgaver – og står klar når praktiske opgaver skal løses. Det er vigtigt for Jacob at bakke op om det lokale foreningsliv, som har givet ham selv mange gode oplevelser.

 Jacob er lokal, og boede i sin barndom i Øster Toreby. I dag bor Jacob i Sundby med sin kæreste og er lige blevet far for første gang. Om der senere bliver til et helt fodboldhold – eller måske en ny revisor må tiden vise.